{Hvad vil du være, når du bliver stor?}

Det spørgsmål fik jeg mange gange som barn og tænker stadig over svaret selvom kalenderen fortæller mig at jeg har passeret 32. Da jeg var barn ville jeg være alt muligt. Den ene dag skulle jeg være advokat, den næste dag læge og den tredje dag tysklærer. Idag er der ingen fare for jeg går med den sidste i hvert fald 🙂

Men det er sjovt som man har en ide om, hvad man tror man skal og hvad man ender med at lave/være.

Jeg har arbejdet som en hest siden jeg var 12 år gammel. Jeg har altid lært fra barnsben om at man skal tjene sine egne penge. Jeg strøg derfor gennem mine uddannelser og direkte ud i fuldtidsjob og nærmest inden jeg fik set mig om var jeg 28 og gravid med Bastian i maven. Bum.

Nu sidder jeg så her 5 år senere og har lige fået forlænget min tabte arbejdsfortjeneste yderligere 12 måneder. Jeg føler mig så taknemmelig for at man i vores smukke land har det privilegie at muligheden er der for at man får sin løn selvom man har et alvorligt sygt barn.

Men samtidig sidder jeg med en enorm tom følelse indeni. For det er også en form for kæmpe nederlag. Jeg føler mig så forkert. Mig som er vant til at knokle på arbejdsmarkedet for mine penge. Jeg sidder med en følelse af ikke at være Sabina, men Felix’ mor. Jeg mangler en kæmpe del af min identitet. Det er rungende tomt.

Den drøm jeg havde om mand, to børn, hverdag med godt job føles bristet. Men alligevel forsøger jeg at holde en gulerod op foran mig der siger at den er derude. I fremtiden. Min drøm. Min identitet.

Måske det ikke bliver som jeg havde tænkt eller håbet – måske det bliver bedre?

Det ved vi jo af gode grunde ikke. Vi kan håbe. Vi kan tro.

Jeg forsøger virkelig at holde fast i, at mit liv ikke er slut, det har taget en uventet drejning og engang rammer roen også her igen, så skal jeg også nok finde vejen igen.

Lige nu vil jeg forsøge at trække vejret velvidende at jeg de næste 12 måneder er “ansat” til at varetage Felix. Både som hans sygeplejerske, læge, advokat, personlige træner, kalenderstyrer, indpisker, diætist og MOR.

Så må jeg senere kigge på, hvad jeg så skal være, når jeg bliver stor 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *