Hvis Bastian havde fejlet det som Felix fejler, havde I så fået Felix?

Det spørgsmål får jeg ind i mellem og det er svært for mig at finde det rette svar, men jeg vil prøve at knytte et par ord til spørgsmålet:

De første par gange jeg fik spørgsmålet eller spørgsmål som: “hvis Felix var den første, havde I så fået en mere?”

Tænkte jeg instinktivt NEJ!

Men jo mere jeg tygger på det, får jeg lyst til at sige, at det jo næsten er et umulig spørgsmål at besvare, for man ved det jo ikke, når ikke man har prøvet det.

Eller som når jeg bliver spurgt om jeg ville have valgt Felix fra, hvis jeg havde vidst at han skulle alt det igennem.

Jeg lever med en overbevisning af, at man fortryder kun de børn man ikke får.

Dermed ikke sagt at det er selvskrevet at få børn, for det er det langt fra. Det er en gave som langt fra alle er heldige at få. Det gør så ondt i mit hjerte at se nogen kæmpe helt urimelige kampe for at få muligheden for at blive forældre, mens andre uden kompetencer eller rette forståelse kan spytte børn på stribe som ender i tvangsfjernelse og lignende – for en ting er sikkert: børn er det mest uskyldige der findes!

Det gælder både børn fra forældre uden de rette kompetencer men også børn som vores Felix (og mange andre) der stod i den forkerte kø på et tidspunkt og derfor fik en ekstra tung rygsæk at bære gennem livet. Det er da hamrende urimeligt at vi ikke alle starter på 0, hvorfor skal nogen starte på -100?

Nå, som så ofte før i mine tanker, var dette er sidespring. Tilbage til det, som jeg egentlig ville skrive om: valg.

Jeg har tit tænkt at hvis Felix havde været vores første barn, havde vi aldrig fået en mere, men det har jeg tænkt fordi jeg dragede mig nogle erfaringer udfra vores nye hverdag. Omvendt tænker jeg også, hvorfor skulle jeg ikke have valgt et barn mere, for hvem kan garantere at det næste barn ikke ville være sundt og raskt? Ingen! Hvorfor snyde sig selv for også at få et raskt barn? (Der er aldrig garantier, men hvis ikke vi vover pelsen, vinder vi heller ikke!)

For mig er begge mine børn store sejre, uanset hvilken tung bagage de må skulle løfte gennem livet, er de mine og jeg vil hjælpe dem begge så langt jeg kan!

Jeg tænker da også ofte, når folk spørger om jeg ville have valgt Felix fra, hvis jeg vidste hvad han skulle igennem. Og det er samme dilemma her – jeg kan svare, men kun fordi jeg har draget de erfaringer jeg har, hvilket får mig til at sige: jeg vil aldrig vælge Felix fra som min elskede søn, men det er da klart at havde jeg vidst hvad han skulle slås med, ville jeg da helst have været sygdommen foruden.

Men vi kan ikke spå om fremtiden, heldigvis. For så havde vi måske heller ikke turde åbne vores hjerter for kærligheden, børn og alt mulig andet hvor der er fare for at blive såret.

“At vove er at miste fodfæstet for en stund, ikke at vove at miste sig selv”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *