Op og ned og op igen!

Livet går jo som bekendt op og ned. Mon ikke det er de færreste der flyver gennem livet uden bump på vejen? Det tror jeg i hvert fald.

Jeg har taget en del, synes jeg.

Ikke altid har det været let, ikke altid har det været fair, men når alt kommer til alt, så er det jo en del af mig og har været med til at forme mig som den jeg er i dag – på både godt og ondt.

For når man lever, så slår man sig – det skal man, ellers har man ikke levet.

Det der er vigtigt, i min optik, det er at få sat plaster på det der gør ondt. Men på den rigtige måde!

Det er jo vigtigt at få behandlet såret inden det lukkes inde bag plasteret, for ellers kan der gå infektion i det senere hen – fuldstændig det samme gælder for os mennesker.

Jeg havde det svært som teenager, sådan rigtig svært. Men jeg plastrede mig til, for det var meget nemmere end at rense såret, for det gjorde ondt. Hvor ville jeg i dag ønske at jeg kunne rejse 15-18 år tilbage i tiden og overbevise mit teenage-jeg om at den betændelse, der sidder i dét sår vil komme til at gøre endnu mere ondt senere hen, end hvis du behandler det nu!

Men sådan er livet netop – det leves og læres på erfaringer – egne erfaringer!

For mine omgivelser gjorde deres bedste for at forklare mig om netop det, jeg ved i dag, men uha ingen skulle fortælle mig hvilken vej jeg skulle, for så gik jeg helt sikkert den modsatte vej!

Idag er mine sår nogle andre, ligesom dine er dine, men når alt kommer til alt er behandlingen den samme, for alle sår kræver behandling – nogle mere end andre.

Jeg er blevet meget bedre til at mærke efter hvornår tingene gør ondt og min helt store overlevelses teknik er stadig lidt forkert, eller måske ikke, for vi har trods alt kun en begrænset mængde kræfter og de fordeles ud over de opgaver, der er.

Men først i køen står mine børn, de er uden tvivl min største kærlighed og samtidig et stort, betændt kødsår, for intet gør mere ondt end at se sine børn have det svært.

Men selvom det er svært og urimeligt, så forsøger jeg også at overbevise mig selv om at de er også stærke – de skal også slå sig, så i stedet for at pakke dem ind i vat og sige pas på, så er det vigtigere at snakke om, at når man har slået sig, så findes der masser af gode behandlinger bagefter, så i stedet for at advare mod fare, så husker vi på at der er gode plastre.

For livet kan gøre ondt, men det kan virkelig også gøre godt, vi skal bare se det, nyde det og glædes over det.

For så længe ting gør ondt, betyder det at vi lever ❤️

Lad os sigte mod stjernerne – i tankerne, ikke med sjælen ⭐️

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *