Bagsiden af medaljen ved at åbne døren til sit liv på sociale medier

Når der er lys er der også mørke.
Sådan er det med alt.

Det er logisk, at jo flere der følger med på ens sociale medier, jo flere personer når man ud til. Jo flere modtagere er der på mine skriv. Og jo flere meninger bliver der dannet.
Så er det jo som med så meget andet, op til afsenderen der pludselig bliver til modtager når responsen kommer, hvad man vil gøre med den respons.

Generelt har jeg et ret godt filter, jeg er rimelig til at sortere det negative fra og glæder mig meget over de heldigvis mange positive beskeder jeg modtager! Men samtidig hænger den ene negative besked fast, til trods for den har 17 positive ”konkurrenter”.

Dét er noget jeg virkelig har brugt noget tid på at tænke over. For hvorfor deler jeg ud? Hvorfor startede jeg? Hvorfor er jeg her nu? Er det forkert? Er det for meget? Er det for lidt? Er det det værd?

En masse spørgsmål kører rundt i mit hoved. Ikke mindst efter at jeg valgte skilsmisse og at splitte familien op. Jeg har aldrig skrevet noget, jeg ikke står ved. Jeg har aldrig været andet end ærlig. Men jeg kan mærke at jeg for tiden er tynget. Tynget af at andre har en mening. Mening om mig, min måde at leve livet på, min måde at dele ud af mit liv på. Det har sgu ramt mig.

Så jeg har virkelig tænkt rigtig meget.

Men jeg har også konkluderet at det her er mit liv. Jeg har valgt det her åbne liv og det skal andre ikke bestemme over. Hvis ikke det passer folk at læse med, så håber jeg de finder et andet sted. Det skal ikke stoppe mig. For når jeg mærker efter, når jeg læser alle de kærlige beskeder, jeg modtager, så bekræftes jeg i, at selvom livet ikke er rosenrødt, så er det værd at leve – og værd at dele.

Det skal et par sure idioter ikke ødelægge.

Jeg har fået hug for at være direkte respektløs fordi jeg deler ud af, hvor glad jeg er. Seriøst?! Hvad er det for en tilgang til andre mennesker? Jeg ER glad, men jeg er da også knust over at mine børn er blevet delebørn, jeg er ikke en kold skid. Jeg er da knust over at se især Bastian have ondt i maven over nu at have to hjem. Men jeg er også nødt til at mærke efter hvad der er godt for mig. Og det er godt for mig at bo alene – sammen med mine børn i det omfang de nu er hos mig. Det er da aldrig spor sjovt med skilsmisse, men jeg har fået ro på indvendigt. Så meget ro som det nu er muligt i den hverdag, der nu engang er vores.

Jeg er ikke ude på at udstille nogen, hverken min eksmand eller mine børn! Jeg har mit forum, hvor jeg formidler mit liv, og ja gu handler det meget om Felix´ sygdom, men for pokker, det er det der fylder allermest i mit og i vores liv.

Jeg forsøger hver eneste dag at finde lyspunkterne. Vi skal simpelthen blive bedre til at lægge vores kræfter de rigtige steder. Jeg bruger nu, for første gang i rigtig mange år, rigtig mange kræfter på mig selv og på at mærke efter, hvad der gør mig glad. Jeg lever. Jeg slår mig. Jeg rejser mig igen.

Jeg ønsker for alle andre at de også vil kigge ind af og mærke efter, hvad der gør jer glade. For tiden flyver og vi har kun begrænset tid her på denne smukke jord.

Så konklusionen bliver: Slut med negative beskeder, de bliver kasseret på stedet – jeg vil kun tage de positive ind.
Tak fordi I fylder mig op med glæde, I får en virtuel krammer herfra.

Sabina ❤️

14 Replies to “Bagsiden af medaljen ved at åbne døren til sit liv på sociale medier”

  1. Glemte helt at skrive hvorfor jeg følger med:
    Jeg er vild med dine skønne drenge og er vild med jeres åbenhed og jeres tilgang til livet med en dreng som Felix

  2. Skide godt skrevet! du er en fantastisk og skøn person at følge. Og jeg nyder du er så ærlig, og synes slet ikke at det er forkert at du tænker på dig og hvad der gør dig glad, og handler på det.

  3. Du er den sejeste mor i verden for Bastian & Felix. Elsker at følge med i jeres hverdag. Vil gerne ønske jer alt mulig held & lykke fremover alle tre❤️. Man skal huske at gøre hvad der gør en glad sådan har jeg det osse. Det er osse vigtigt at mærke efter i maven & lytte til sig selv. Du skal nok klare det er jeg ret sikker på

  4. Hej
    Jeg syntes altid man skal følge sit hjerte aldrig godt for hverken børn eller voksne at leve i et ægteskab hvor tingene ikke fungerer❤så tænker at det er det helt rigtige du har gjort, både for jeres børn og jer som voksne syntes du er et fantastisk menneske❤ kan rigtigt godt lide at følge dig, du er så ærlig når du deler, alt både godt og ondtmen vi da lige rose dig og sige at du godt må klappe dig selv på skulderen for det er helt fantastisk at kigge med, og se at du aldrig skriver grimt om din ex mand
    Knus og kram fra mor til 3 voksne børn og mormor/farmor til 6 dejlige unger

  5. Hvis ikke man kan være noget for sig selv, kan man heller ikke være noget for andre.. Sådan er det bare, og som du så fint skriver, så kan de negative personer jo bare finde et andet sted at følge med..
    Jeg faldt over din profil ved en tilfældighed, og jeg er fuld af beundring over den måde, du takler livet på
    Jeg syntes det er dejligt, at det ikke kun er positive glansbilleder der bliver delt. Der er jo absolut ingen, der har et liv, hvor alt altid er rosenrødt..
    Jeg nyder at følge med, når det går jer godt og føler med jer hver gang det går knap så godt..
    Så keep on the good work.. Du gør det fantastisk og drengene er heldige, at have en mor som dig

  6. Du er super sej og bare en helt normal og ærlig person … jeg elsker og følge dig og børnene og kan glædes over alt det du gør Du får dobbelt 5×5 af mig ❣️

  7. ❤️❤️❤️
    Du gør det mega godt. Og ja der vil desværre altid være nogen der har negativ kommentar lige meget hvad du ligger op.

    Men husk på du gør det pisse godt, du er en mega sej og fantastisk mor for begge dine skønne og dejlig drenge ❤️

    Knus.

  8. Kære Sabina
    Bliv ved. De der skriver grimt må have et problem i deres eget sind eller liv, siden de ikke kan se at du gør det så godt, og at du skriver så rigtigt og fint, og at du ikke generer din ex. hold ud og bliv ved
    mange kærlige hilsner fra en 62-årig mormor

  9. Fortsæt som du allerede gør. Og lad dig ikke påvirke af trælse personligheder. De har for lidt at gå op i. Måske de skulle kigge sig selv i spejlet mindst en gang om dagen. Jeg tager hatten af for dig. Du gør der godt. Og du har som alle andre fortjent et godt liv, og særligt med alle de udfordringer i hele tiden møder på jeres vej. Pas på dig selv og nyd din alenetid når den er der. Folk som ikke selv har været alene med børn, aner ikke hvad de taler om.

  10. Hej
    Det er en god vinkel – lad ikke det negative styre – du gør det godt og man skal ikke blive i et ægteskab for børnenes skyldt – hellere to glade forældre hver for sig end to sure sammen

    Kram herfra

  11. Hej Sabine du har så ret. Men nu ved jeg jo ikke hvad de negative kommentarer har været. Men jeg har en aning.

    Jeg tror ikke folk er negative over din moder rolle, skilsmisse mm.
    For du virker skøn og kærlighed til børne er så tydelige.

    Jeg tænker det er nu at have mulighed for at give dig lidt fra mine tanker. Noget som jeg Jodel desværre elsker. Ja det Kanal burde aflives!

    Det er med kriller i maven at jeg nu siger det jeg gør.
    Men jeg syntes dine opslag og billeder er for intime. At en dreng mange dage på sygehuset i hospitalets tøj, bar overkrop, sygelig , svag , svækket og dybt ulykkelig. Der et billeder du ville vise hvis du sad med en en veninde og kigge på tider tilbage.
    Jeg syntes du går det alt for meget. Jeg føler det virkelig udstillet og bliver lidt forarget. Du burde filme mere hvor Felix ikke er på og bruge det som baggrund for at vise hvor i er.

    I 2020 har rigtig mange mennesker ikke at dele børn på sociale medier. Og når de bliver stærre vil de slet.

    Men Felix er lille og sårbar. For hans fremtid håber jeg du nedskærer en del posts med ham. I ambulancer , på intensiv mm

    Men hvor jeg ellers syndes du virkelig skøn. Dejlig var person . Du skal nok finde kærligheden igen og dine børn deres superkræfter.

    Håber du bare tænker en smule over det jeg skriver ❤️❤️❤️❤️❤️❤️

  12. Man skal ikke blive i et forhold for børnenes skyld jeg blev selv skilt for 2 år siden og det var også mig der ville ud af det men det var den bedste beslutning for alle også for vores børn. Du gør det sku godt

  13. Kære Sabina
    Tak fordi jeg må følge med i jeres liv.Hvergang du deler din smerte og din glæde forstår jeg, at du midt i det hele får styrke. Jeg beder om at du får en god uge.Al mulig velsignelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *