Minder

Facebook er altid så venlig at minde os om, hvad vi har skrevet eller delt tidligere år. Ofte er det, i hvert fald hos mig, billeder fra gode stunder, men særligt minderne fra august 2016 vidner om en tung tid for mig.

Disse dage i august er fyldte med frygt, for på dette tidspunkt for præcis 4 år siden lå Felix i min mave, mens jeg talte ned til d. 22. August.
Der havde jeg nemlig en tid til kejsersnit.

Normalt er det jo en begivenhed man ser frem til med stor glæde, måske ikke så meget lige delen med at hele maven skæres op, men i hvert fald dele med det fantastiske resultat, der kommer ud af det.
Bare ikke for mig.
Vi havde d. 11. August på en ultralydsscanning fået konstateret massiv væske i vores babys hjerne, så jeg var bange. Jeg var magtesløs. Men jeg forsøgte også at opbygge et håb.
For nok havde lægerne sagt, at Felix måske aldrig ville klare den, men de havde også sagt at det ville han måske.

Måske.
Det forsøgte jeg at dyrke. I hvert fald forsøgte jeg mellem panikken og frygten.
Jeg prøvede allerede dengang at bevare optimismen og troen på, at dette ukendte farvand skulle vi også nok klare os igennem.
Jeg tørrede mine tårer væk. Tabte troen igen og igen, men forsøgte hver gang at minde mig selv om netop dette citat:
“Livskvalitet er at vælge at tage konsekvenserne af sine valg. Vi vælger ikke altid, hvad der rammer os, men vi vælger selv, hvordan vi reagerer på det, der rammer os.”

Nu står jeg her, 4 år efter, et hav af erfaringer rigere, ikke mindst oplevelser – både helt fantastiske, men også hamrende barske – men vi står her. Sammen.
Felix, Bastian, jeg.
Vores familie og venner.
Særligt de sidste er spændende at nævne. For der sker virkelig noget på den front, når man rammer det sorte, ukendte hav et livsvilkår som vores driver med sig. Nogle venner forsvinder, andre rykker tættere på og nye kommer til.

Hvor ville jeg gerne kunne flyve tilbage til den pige, der for præcis 4 år siden alt for ofte lå i fosterstilling og kæmpede med at holde modet og troen på dette citat oppe, for at se mig selv i øjnene og vise et billede af Felix idag. Vise mig selv at til trods for fire års kamp, både med kommune, helbred og system, så vil den dreng stå så godt plantet på denne jord!
Fortælle mig selv at hver en tåre, hver en sved dråbe, hver en anstrengelse, ikke mindst hver en vågen nattetime, er det hele værd!

Fortælle mig selv, at uanset hvor mange gange du mister troen på dig selv, har du aldrig mistet troen på din søn.

Trods alle odds, så fylder det menneske, altså 4 år på lørdag.

Dét er livskvalitet!

2 Replies to “Minder”

  1. Hvor er det svært at sætte sig i din situation som kommende mor og få sådan en besked. Og alligevel så syntes jeg at kunne nikke genkeneldese til det. Min første fødte for 11 år siden er også født med et handicap. Jeg var blot 4 uger henne da jeg skulle til en ekstra scanning fordi de ikke kunne tække 10 finger og 10 tæer. Jeg var ganske rolig og alligevel død bange. Desuden gad min x ikke med til scanning på det tidspunkt da han havde prøvet det før så det var knap så spændende for ham som for mig. Jeg lagde mig op og lægen begyndte at scanne mig og ganske rigtig så manglede min søn venstre hånd. Og trods sådan en “lille” ting så brød hele min verden sammen. Ikke fordi jeg skammede mig. Tværtimod, men jeg var bange. Som 1 gangs mors, får man gjort sig 10.000 tanker og det var alligevel en bold og sluge. Hvor kom der handicap fra, var det min skyld, var det hans fars (grundet misbrug af stoffer) hvorfor skulle jeg/vi have et handicappede barn? Men da han kom ud havde lykken heldgoc overtaget alt og jeg glemte hans handicap. 3 læger, 2 sygeplejerske og 2 jordemoder stod på min stue og jeg anede ikke hvorfor.. Indtil læge lige mindede mig om det.. Jeg har den skønneste sejeste og meste kloge dreng i dag som bare klare udfordringer i stiv arm og ikke skjuler sit handicap..

    Jeg elsker at følge med i hvad der sker hos jer. Godt som dårligt.. Hepper hver eneste gang på Felix når det går ned a bakke og elsker de glade stunder du har med Bastian.. Man føler lidt man kender jer trods man “kun” ved hvad du deler på instagram ❤️ masser af positiv karma til dig og dine drenge og lå Felix få den bedste 4 års fødselsdag

Skriv et svar til Vicki Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *